Befolkning Levekår Levekår i byen Brev fra en hollandsk sj...

Brev fra en hollandsk sjøoffiser, 1796: En Hollandsk sjøoffiser, som oppholdt seg i Trondheim i 1796, skrev flere brev til en venn i Holland og fortalte hvordan han hadde det. 100 år etterpå ble brevene gjengitt i Trondhjems Adresseavis. (se Kristian Koren: Fra fordums dage. Skrevet for «Trondhjems Adresseavis» i 1896. Lie & Sundts Bogtrykkeri. Trondhjem, 1900. s. 10.) Sjøoffiseren bodde hos overklassen og deltok i en rekke selskaper. Han skrev blant annet:

«Det raa Klima bevirker at Frugtavlen her er af ringe eller næsten ingen Betydning. Vindruer faar man fra Frankrig, Æbler og Pærerfra Frankrig og Holland. Ferskener, Aprikoser og Plommer kjender man ikke engang. Kirsebær og Ribs findes her kun lidet af, men Jordbær i Mængde, og de har en sterkere Aroma og bedre Smag end hos os. Hvidkaal, Syre og Spinat, Næ per og Artischokker er de vigtigste Sorter Grønsager; hertil komfor faa aar siden Potetene. Denne uvurderlige Rodfrugt synes at finde større og større Indgang her; men den forekommer endnu kun sjelden paa de Fomemmes bord. Ved det første Middagsselskab, hvor til jeg var buden hos General von Krogh, viste hans Frue mig den sæegne opmerksomhed, at hun lod sætte frem kogte Poteter til Fisk og stegte til Kjød; men neppe var de komme paa Bordet, før Generalen reiste sig og bad det talrige Selskab om Unskyldning, idet han tilføiede, at hans Frue ved denne Ret ønskede specielt at glæde den hollandske Kommandør. Jeg havde dog den fornøielse, at se, at de fleste Gjæster ogsaa forsynte sig dermed.

Har nu Naturen nægtet denne Egn mange Slags gode Grøntsager og Frugter, daa giver den som en god Moder i deres sted andre Ting, deriblandt først og fremst Multer og Tyttebær, som erstatter for Størstedelen mangelen af de øvrige. Man finder disse Bær paa ethvert Bord.»

(...) Paa Bordet er fra begyndelsen af opdekket alle slags kolde Retter, Multer, Tyttebær, sure Agurker, Gele, Smør, Mandler, Rosiner og Æbler, kortsagt alt, som i Holland vilde udgjøre Desserten. Blot paa en af Enderne er en tom Plads; her har en stor Steg med tilhørende Bolle, fuld af Sauce, og et mindre Fad med Spinat, Kaal eller Næper sin Plads. Værtinden serverer og skjærer Kjødet efter Landets Skik op i uregelmæssige Stykker, som svømmer paa Tallerkenen i 4 til 6 Skeer Sauce, paaøst med en Suppeske. (...) Til Stegen serveres sure Agurker, Multer, Stikkelsbær og Gele. Efter denne Ret kommer et andet Stykke Kjød paa Bordet, og saa fremdeles, indtil endelig den afkogte Fisk, som her er den sidste Ret, serveres.

Andre særegne,for os fremmede Bordskikke har jeg ikke iagttaget. Dog var det mig paafaldende, at man aldrig drak sit Glas helt ud, hvad enten det var fyldt med Øl eller Vin. Man lod altid uden Undtagelse noget tilbage. Naar man drikker paa ens Sundhed, siger man Skaal.

Ved Enden af Maaltidet serveres Is, tilberedet med Fløde, Ribsgele eller noget andet; den er altid trods sin Kulde meget velkommen. (...) Her i Landet bruger man i liden Grad Krydderier til mad, og man forundrer sig over os, som man ser spise saa meget Pebber. Vinen er her gjennemgaaende slet og endog imange fornemme Stue ikke til at drikke uden Sukker.

(...) Man kan ikke tænke sig, hvor glade alle Folk her er i søde Sager. Aldrig serveres Salat, uden at Tjeneren tillige bringe en Sølvsukkerbøsse, ja i mange Stue, hvor man sjelden ser Fremmede, bliver denne opfriskende Ret Grøntsager overstrøet med Sukker, før den serveres. Dette synes dog os mindre underligt, end naar man ser, at man spiser afkogt Fisk med Flødesauce, Tørfisk med Rosiner, Sagosuppe med Sild eller Anschios eller drikker Champagne med Sukker Og The med Citronsaft, og dog gjør man her saaledes daglig. Det er sandt, som det er sagt, at ethvert Folk har sine eiendommeligheder, og at disse ogsaa gjælder Kjøkkenet.»

Hentet fra Ressurspermen for ungdomsskolen (1997) Kap.4, del 3, side 3.5

Kildeveiledning Utskriftsvennlig format Legg til i Min Kunnskapskurv