Befolkning Levekår Levekår i byen Utdrag fra Husmoderen

I kiosker, dagligvarebutikker og på bensinstasjoner finner vi idag flere ukeblader beregnet på voksne kvinner. Også på slutten av 1800-tallet fantes det ihvertfall et lignende blad. Det het «Husmoderen», og ble gitt ut hver fjortende dag. Innholdet besto av saker som angikk hus og hjem. Det var råd om barneoppdragelse, oppførsel, sykdom, renslighet, ekteskapet. Det var små noveller, spørsmål og svar, håndarbeidsoppskrifter, bokanmeldelser og matoppskrifter. «Husmoderen» var beregnet på middelklassekvinner. Kanskje leste fru Grønning eller noen av døtrene dette bladet.

Forskjelligt.

Mod brannsår hjælper det at legge på revne poteter. Blærene bør ikke skjærs op. I det høieste kan man med en fin nål stikke hul på dem.

Et godt middel til af fjerne den ubehagelige kløe, som følger efter myggstik, haves i at indgnide disse med almindelig toiletsæbe, og denne må da have lov til at tørre ind i huden.

At vaske glasse eller kopper og derpå vende dem om med bunden iveiret, for at de kan tørre på den måde, medfører den ulempe, at glasset eller koppen vil smage af vaskevandet og især af det fedt, som ofte er deri.

Mødre, som har mange børn, vil finde følgende måde letvindt at mærke sine børns undertøi på. Når der er mange børn i en familie, så at klædningsstykkerne må 'gå i arv' fra de ældste til de yngre børn, vil en mor ha meget bryderi med navneforandring, ellers blir der gjerne uenighed mellom børnene for at hver kan finde sit rette tøi. Sæt derfor på det ældste barns tøi 1 korssting, på den næsteldstes 2 korssting osv. Når så nr. 2 arver nr. 1 's tøi, sætter man til 1 sting osv. Hvis man ønsker, kan jo tøiet merkes med ens familienavn.

Tyg maden godt, og slug den ikke i en fart. Dette har ødelagt mange menneskers fordøjelse og dermed deres livslykke, ja ofte deres liv.

Kvindelige havedyrkere. En engelsk dame anbefaler i et kvindesagstidsskrift havedyrkning som noget, der særlig egner sig for kvinder, som ikke skyr lidt legemligt arbeide. Bedst lønner det sig at dyrke frugt og blomster, - naturligvis hvor de sidste kan finde afsætning tilgode priser, altså ude i eller i nærheden af større byer. Tanken fortjener uden tvil overveielse.

Oppskrifter for kjøkkenet.

Skildpadde. Kalvehovedet skoldes og kløves, tungen udtages, og alt legges i vand natten over. Koges derpå under låg i ca. 2 timer, eller til man ser kjødet løsne fra benene, disse udtages, medens det er varmt; øinene qog alle uappetitlige dele fjernes. Tungen flåes. Det hele står, til det blir afkjølet; derpå skjæres det i nette, små strimler. Kraften, hvori kjødet er kogt, koges ind og bruges til sauce, hvis man ikke har nogen bedre kraft. - Lidt smør brunes i en gryde, 1,5 å to skeer mel udjævnes godt heri og spædes med kraften, til saucen er passe tyk, tilsættes pepper og ubehovedkjød, og den opskårne tunge og nogle små kjød- og fiskeboller samt 1 glas madeira. Nogle æg koges i 5 minutter, deles over i 4 dele; med disse garneres skildpadden. Man kan også ha overskårne æggeblommer i skildpadden og garnere med tærteblade.

Salat av kogt fisk. Kogt torsk eller flyndre befries for ben og skind, hakkes noget grov, saltes efter smag og oplægges på et salatfad. 1 kogt æggeblomme udgnides i 2 rå æggeblommer; heri haves 6 spiseskeer sødfløde og til sidst edikke efter smag. Saucen hældes over fisken. Den kogte hvide hakkes fin og strøes over salaten.

Surmelkskage. Så simpel og billig den er, er den mege god; især hvis man tager rigtig god kjærnemelk istedetfor sur melk. 1 liter sur melk eller kjærnemelk, 1/2 kg. sukker, mel så skeen omtrent kan stå i deigen. Rosiner eller korinther. 1 theske natron.

Falsk kaviar. Lidt røget flesk, en spegesild, en løg og et hårdkogt ægg hakkes fint på et hakkebredt. Blandes med lidt god madolje. Serveres til smør ojj brød. Retten har en pikant smag og har meget lighed med kaviar.

Spansk ret af kjødrester. Ris koges i bouillon til en tyg grød, som blandes med 2 vispede ægg, 2 skeer surfløde og noget revet ost. Kjødresterne hakkes og blandes ligeledes med 2æg, 3 skeer portvin, salt, pepper, lidt revet brød og kjødkraft. En form smøres godt, man tar det halve afrismassen og dækker over bunden på formen, nu lægges et lag med kjød og så resten af risen øverst. Spises med kaperssauce. Steges på 3/4 time.

Syltet ål. Ålen åbnes efter ryggen, vaskes vel og bestrøes indvendig med finskåren rødløg, pepper og ingefær rulles hårdt sammen og ombindes med tråd eller fin hyssing. - Siden koges den i stærkt saltet vand. Ålen tages derpå op og i suppen haves laurbærblade, pepper og ingefær samt 10 tørrede enebær, der alt sammen koger en god stund. Suppen sies op, og ålen lægges ned i kraften. Den særveres som sylte med eddik, sennep og pepper.

Hentet fra Ressurspermen for ungdomsskolen (1997) Kap.4, del 3, side 3.6

Kildeveiledning Utskriftsvennlig format Legg til i Min Kunnskapskurv